måne
regnsky
regnsky og sol
sky
sky og måne
sky og sol
sne og sol
sol
Asbjørn og Astrid er søskende, de sidder her i et tog på vej hjem fra deres mormors 90 års fødselsdag, hvor de oversatte digtet. Asbjørn er programmør, der elsker sprog og Astrid er digter, hun elsker også sprog.
På billedet laver Astrid tegnet for jaki (
), Asbjørn laver en grimasse og deres mor er længst til højre
Jeg er usikker på hvordan man erindrer, men jeg så mig selv som en genstand når jeg skrev denne tekst & tiden er måske ikke så stor en satan længere for andres blik er lidt længere væk.
* ^^
i er ridserne i alberts brystkød, han er et sted inde mellem knapperne på sin nokia
– pick up your dress/ it’s time to run
andre gange er verden simpel
Jag föreställer mig hur vi sportar i vintagekläder.
Innan vi finns så talar dom om våra Brott och våra Straff. Hur vi ska straffas, hur vi ska brytas ned, hur vi ska bryta oss in i systemet, hacka det medelst gruvdrift med Shetlandsponniesar döende som kanariefåglar under jordens skorpa.
Jag föreställer mig lugna dagar.
Jag föreställer mig bröllop i fängelser. Att vandra över hedarna, att rista sina namn, att be fåglarna markera stämningar och atmosfäriska känslor. Att vara väldigt trött.
